Dykkere finder to lig på forlist yacht ud for Sicilien
Redningshold søger efter savnede onsdag nær den sicilianske by Palermo.
Louiza Vradi/Reuters
Seks personer har været savnet siden forlis ud for Sicilien. Nu er to fundet døde af dykkere.
Dykkere har fundet ligene af to ud af i alt seks savnede passagerer inde i en yacht, der forliste under et uvejr ud for den syditalienske ø Sicilien mandag.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters onsdag på baggrund af en anonym kilde med viden om forholdene.
Redningshold oplyser ikke umiddelbart navnene på de to druknede personer, som er det andet og tredje offer for ulykken.
Kokken på skibet, Recaldo Thomas, blev fundet død, kort efter at fartøjet sank.
Skibet, der forliste, er 56 meter langt og sejlede under britisk flag. Det er ejet af den kendte tech-forretningsmand Mike Lynchs hustru.
Mike Lynch er den nok mest kendte af de savnede passagerer. Han har grundlagt den hidtil mest værdifulde britiske it-virksomhed, Autonomy.
Han er blevet beskrevet som "Storbritanniens Bill Gates" med henvisning til grundlæggeren af Microsoft.
Ud over Mike Lynch og hans datter, Hannah, savnes blandt andre Jonathan Bloomer, som er bestyrelsesformand i det amerikanske finansinstitut Morgan Stanley International, og hans hustru, Judy Bloomer.
Også advokat Christopher Morvillo og hans hustru, Neda Morvillo, savnes.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned