Dykkere leder efter 20 personer i mørke og kulde efter brokollaps
Redningsmandskab leder efter op til 20 mennesker i vandet under den sammenstyrtede bro. Foto: Harford County Md. Fire/Reuters
Dykkere er indsat i redningsaktion i Baltimore, hvor en motorvejsbro er kollapset efter en påsejling.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Redningsmandskab leder efter op til 20 mennesker, som er faldet i vandet ved et brokollaps i den amerikanske storby Baltimore.
Det oplyser byens brandvæsen til det amerikanske medie CNN.
Brandvæsnet samarbejder med kystvagten i Baltimore og et hold dykkere om redningsaktionen, som finder sted under vanskelige vilkår.
Således er det både mørkt og koldt på stedet.
- Desværre kan op til 20 personer foruden adskillige køretøjer være faldet i Patapsco River, siger Kevin Cartwright, der er talsmand for brandvæsnet i Baltimore, til CNN.
Annonce
Francis Scott Key Bridge, som er styrtet sammen, krydser Patapsco River.
- Dette skete klokken 01.30, hvor der var begrænset sigtbarhed, så vi arbejder intensivt, og tager højde for både luft- og vandtemperaturerne, for at redde og eventuelt bjærge personerne, siger Kevin Cartwright.
Cartwright vurderer, at lufttemperaturen er under frysepunktet.
Han kender ikke umiddelbart vandtemperaturen, men han er bekymret for de dykkere, som søger under vandet, fortæller han.
Ifølge data fra USA's Nationale Center for Miljøinformation er havtemperaturen ved Baltimore knap syv grader celsius natten til tirsdag lokal tid.
Tidligere forlød det, at syv personer befandt sig i vandet ved den kollapsede bro. Blandt dem skulle være flere, som udførte arbejde på broen, da den blev påsejlet af fragtskibet.
Siden er tallet blevet opjusteret.
Det er uvist, om nogen af de savnede er blevet fundet.
Rederiet Synergy Marine Group har ifølge Reuters oplyst, at der var to lodser om bord på skibet ved påsejlingen.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde