Dyr energi og krigstræthed tærer på europæeres støtte til Ukraine

Falmede ukrainske flag hænger fortsat fra altaner i mange europæiske byer. Men det var alene det tjekkiske flag, der blev båret, da omkring 70.000 personer i weekenden demonstrerede i den tjekkiske hovedstad Prag.

Under sloganet "Tjekkiet først" var demonstrationen vendt mod de stigende energipriser. Og mod Tjekkiets og EU's sanktioner mod Rusland.

Demonstranterne opfordrede ifølge flere medier den tjekkiske regering til at forholde sig militært neutral. Og til at genskabe kontakten til energileverandøren Rusland trods krigen i Ukraine.

Dermed var demonstranterne, der skønnes at komme fra det yderste venstre og det yderste højre i Tjekkiet, ifølge seniorforsker Miriam Kosmehl en påmindelse om, at EU-lederne fortsat skal kæmpe for det europæiske sammenhold.

- Der vil snart komme lignende demonstrationer i Tyskland, siger Miriam Kosmehl fra den uafhængige tyske Bertelsmann Stiftung.

Hun har specialiseret sig i Østeuropa og EU's nabolande.

Hun er bekymret for de politiske strømninger, som taler for at opgive kampen med Rusland for at få energipriserne ned. Og for stemningen i sydeuropæiske lande som Portugal. Her er der skepsis over for at lade en potentielt stærk landbrugskonkurrent som Ukraine blive medlem af EU.

- Det er den velkendte historie om, at landene følger deres egne interesser. Der er behov for lederskab fra de forskellige landes regeringer. De må hjælpe befolkningerne til at forstå, at de skal stå sammen over for Rusland og Kina, siger Miriam Kosmehl.

Ukraines premierminister, Denys Sjmyhal, må besinde sig, når talen falder på demonstrationer og manglende tålmodighed med Ukraines krigsindsats.

I forbindelse med et møde i Bruxelles mandag fik Sjmyhal spørgsmålet om, hvorvidt han er bekymret for, at EU-opbakningen vil smuldre i vinterkulden. Kritiske europæere forstår ikke truslen, mener han.

- Hvis man ser russiske tv-kanalers aftenudsendelser, så taler de om østeuropæiske lande. Om de baltiske lande. Og om Tyskland og truslen fra EU.

- Rusland fører krig i Ukraine. Men de fører også hybridkrig mod EU. Gasafpresningen. Olieafpresningen. Skabelsen af en fødevarekrise. En migrantkrise. Misinformation og cyberangreb. Det er alt sammen elementer i Ruslands hybridkrig på det europæiske kontinent, siger Denys Sjmyhal.

Hvis EU vender ryggen til Ukraine, vil Rusland blot øge den allerede omfattende hybridkrig mod Europa. Derfor er den eneste løsning, at EU står sammen med USA og Storbritannien mod Rusland, mener Sjmyhal.

- Denne krig handler ikke om køleskabe og elregninger. Det er en krig om værdier. Om demokrati og frihed.

- Ukraine skal vinde krigen mod Rusland, og EU skal beskytte de europæiske værdier, siger Denys Sjmyhal.

Trods demonstrationerne i europæiske hovedstæder er Miram Kosmehl optimistisk. Hun tror på, at befolkningerne i EU-landene vil se alvoren trods prisstigninger og bekymringer.

EU's udenrigschef, Josep Borrell, fastslog mandag, at EU fortsat vil stå bag Ukraine.

- Vi vil støtte politisk, finansielt, humanitært og militært. Så længe og så meget, det behøves, sagde han.

/ritzau/