Tropeøen Sri Lankas førende elefantplejehjem har mandag fyret to mahouter, som elefantpassere kaldes, og en leder, efter at en 23-årig tykhud døde i deres varetægt, oplyser en højtstående embedsmand.
Direktøren for landets zoologiske direktorat, Baashwara Gunaratne, siger, at elefanten, der hedder Neelagiri, er død af sår, som den er blevet påført af dens passere med skarpe genstande i november på Pinnawela elefantplejehjemmet.
- Vi betragter det som en meget alvorlig sag, og vi har som supplement til vores interne undersøgelse bedt politiet om at efterforske sagen, siger Gunaratne.
Elefantplejehjemmet, der ligger i en kokospalmelund omkring 80 kilometer øst for hovedstaden Colombo, er en af tropeøens store turistseværdigheder.
Børnehjemmet, der blev etableret i 1975, huser i dag omkring 70 elefanter. De fleste af dem er blevet forladt eller adskilt fra deres flokke, da de var små. Mange af dem er også født i fangenskab på lokaliteten.
Hanelefanten Neelagiri, som døde mandag, blev bragt til Pinnawela i 1989, da han mentes at være et år. Elefanter betragtes som hellige dyr i Sri Lanka, og en retlig undersøgelse er påkrævet, inden de kan begraves.
Gunaratne siger, at en halv snes dyrlæger var dukket op for at behandle Neelagiri, mens buddhistiske munke også var blevet tilkaldt for at velsigne dyret i et forsøg på at redde dets liv.
- Det er trist, at det mislykkedes, siger han.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde