Earth Hour mørklægger jordkloden i en time

Som et ekstra krydderi på dette års Earth Hour vil den hollandske astronaut André Kuipers fra den internationale rumstation ISS se lysene blive slukket i en time hele kloden rundt fra klokken 20.30, ligesom han vil sende billeder af den mørklagte jord.

Fra Sydneys gnistrende havn til Egyptens Tahrirplads og New Yorks ikoniske Empire State Building valgte tusindvis af byer i 150 lande og områder at henligge i mørke i en time.

- Set fra Operahuset var det helt fantastisk. Vi havde fået mørklagt hele Sydneys skyline, siger Marni Ryan fra den australske gren af Verdensnaturfornden WWF, der står for arrangementet dér.

Stillehavsnationen Samoa var det første område, der gennemførte den symbolske handling. Senere var det New Zealands bybilleder, der senere henlå i mørke. Således blev alt lys slukket i bygninger som Aucklands Sky Tower.

Japans Tokyo Tower afbrød dets solnedgang-til-midnat-belysning for også at vise sig fra den mørke side. Også i Hongkong blev lysene i de tætstående skyskrabere slukket.

Siden begyndelsen i Sydney i 2007 har Earth Hour ifølge den arrangerende miljøorganisation WWF udviklet sig til den største folkelige demonstration til støtte for handling mod CO2-udledning.

I Beijing, Singapore, Taiwan, Filippinerne og Indien gik lysene ud i en time. Der blev også slukket i verdens højeste tårn, Burj Khalifa i Dubai og på Akropolis i Grækenland.

Lyset på monumenter og bygninger i Paris blev også kappet fra 20.30 og en time frem. Lyset i Eiffeltårnet var af sikkerhedsmæssige årsager dog kun slukket i fem minutter.

/ritzau/AFP

Eiffeltårne i Paris, Akropolis i Athyen og Operahuset i Sydney har alle oplevet at ligge badet i buldrende mørke lørdag i forbindelse med den årlige Earth Hour-kampagne, som har til formål at få hele verdens befolkning til at tænke over klimaforandringerne.

Offentliggjort Sidst opdateret