Den tidligere direktør for internet-auktionsfirmaet eBay Meg Whitman bekræfter, at hun stiler efter at blive ny guvernør i Californien, når Arnold Schwarzenegger viger pladsen næste år.
Whitman er republikaner ligesom Schwarzenegger - den tidligere "Terminator"-skuespiller, der nu omtales som "governator" i folkemunde. Men hun skal ud i et primærvalg for at være sikker på at blive partiets kandidat til posten.
Meg Whitman lover at begrænse den kriseplagede delstats udgifter, sænke skatterne, skabe arbejdspladser og forbedre uddannelserne.
Den 53-årige Whitman var medarbejder hos Mitt Romney, da han uden held forsøgte at blive Republikanernes nominerede til præsidentvalget i USA i fjor. Hun sluttede sig senere til John McCain, som var oppe mod Demokraternes Barack Obama ved selve valget og tabte.
Hos Demokraterne i Californien ventes delstatens justitsminister, Jerry Brown, at være med i feltet af kandidater til guvernørposten. Brown har prøvet det før. Han var californisk guvernør i 1975-1983.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned