Ebola-indsats sat på pause i by i DRCongo efter angreb
Sundhedsfolk, her fotograferet i august, har forladt byen Beni i DRCongo, på trods af at byen ligger i et område, hvor der er et udbrud af ebola. Foto: John Wessels/Ritzau Scanpix
John Wessels//Ritzau Scanpix
18 er dræbt i angreb på byen Beni. Sundhedspersonale, der kæmper mod udbrud af ebola, har forladt byen.
Sundhedspersonale har forladt byen Beni i DRCongo, efter at oprørsstyrker i weekenden angreb byen. 18 blev dræbt under angrebet, der fik byens borgere på gaden i protester.
Byen ligger i den del af DRCongo, hvor et udbrud af ebola forsøges inddæmmet. Den indsats må nu vente, indtil sundhedspersonale igen tør opholde sig i byen.
Det er landets sundhedsministerium, der har besluttet at forlade Beni.
- Mange indbyggere i byen Beni gik på gaden søndag i protest mod en voksende mangel på sikkerhed i området.
- Ebola-indsatsens feltarbejde vil blive genoptaget, så snart der er roligt i byen igen, skriver ministeriet i sin daglige rapport om indsatsen mod ebola.
Det seneste udbrud i DRCongo menes at have kostet 99 mennesker livet siden juli. Yderligere 48 er bekræftet smittet.
Udbruddet er - modsat tidligere tilfælde - sket i et område, hvor der ofte er kampe mellem oprørsgrupper og hæren.
Ved angrebet lørdag døde 14 civile og fire soldater ifølge en optælling foretaget af DRCongos hær. Ud over de omkomne er seks civile og fire militærfolk blevet såret.
Militante islamister fra De Allierede Demokratiske Styrker, der stammer fra nabolandet Uganda, menes at stå bag angrebet.
Byen Beni har flere hundredtusinder indbyggere. Men byen er ifølge Kizito Bin Hangi, som er en lokal leder, ikke til at organisere.
- Beni er uregerlig her til morgen (søndag, red.). Mange demonstrationer er blevet annonceret i byen, hvor folk giver udtryk for deres vrede, siger han.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker