Ebola-læge i Nigeria bukker selv under for sygdommen
Ebola-virussen har kostet endnu en person i Nigeria livet. Der er tale om en læge, som i juli var med til at behandle en ebola-patient.
Dermed er dødstallet i landet som følge af sygdommen nu oppe på fem, oplyser sundhedsminister Onyebuchi Chukwu.
Fire af de fem personer menes at være blevet smittet af den samme person.
Deriblandt det seneste offer, som ifølge sundhedsministeren var den "højst placerede" læge, der deltog i behandlingen af den første ebola-patient.
Den første patient var udlændingen Patrick Sawyer, der kollapsede umiddelbart efter at være ankommet til hovedstaden Lagos fra Liberia 20. juli. Få dage senere døde Sawyer på et hospital.
- Med den ulykkelige udvikling er det samlede antal ebola-relaterede dødsfald i Nigeria nu fem, siger Chukwu.
Tre af personerne var med til at behandle Patrick Sawyer, mens den chauffør, som hentede ham i lufthavnen i Lagos, også er død.
Verdenssundhedsorganisationen WHO sagde tirsdag, at den har registreret 15 tilfælde af virussen i Nigeria.
Det samlede dødstal fra ebola er på 1229. Hovedparten i Liberia, Sierra Leone og Guinea.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker