Ebola-patient er overført til behandling i Paris
En medarbejder hos verdenssundhedsorganisationen WHO er blevet evakueret fra Sierra Leone til fransk hospital.
En medarbejder hos verdenssundhedsorganisationen WHO er blevet evakueret fra Sierra Leone efter at være blevet smittet med ebola.
Den smittede er nu isoleret på et militærhospital i udkanten af den franske hovedstad, Paris.
- Personen, som arbejdede i Sierra Leone i kampen mod ebola, er blevet sikkert evakueret i et specialbygget fly, oplyser det franske sundhedsministerium tidligt søndag.
Det er den anden person, som bliver indlagt til behandling for den frygtede sygdom på et fransk hospital.
I september blev en fransk sygeplejerske, der var blevet smittet med ebola i Liberia, behandlet på det samme militærhospital. Sygeplejersken havde været udsendt for organisationen Læger uden Grænser og er siden erklæret rask.
Sundhedsministeriet har ikke offentliggjort identiteten på den senest smittede person.
Siden juni er omkring 500 personer i Frankrig blevet testet for ebola, men ingen har vist sig at være smittet. På 12 franske forskningshospitaler er der gjort særlige afdelinger klar til at behandle ebolapatienter.
Ifølge den seneste opgørelse fra WHO har udbruddet af ebola kostet cirka 5000 mennesker livet ud af over 13.000 registrerede tilfælde. Næsten samtlige i de vestafrikanske lande Sierra Leone, Liberia og Guinea.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned