Ebola-smittet kvinde lander i Oslo tirsdag formiddag
Cathrine Marie Lofthus, fra læger unden grænser, i midten, Anne Cecilie Kaltenborn og Bjørn Guldvog, mandag aften på Oslos Universitetshospital. Foto: Cornelius Poppe/AP/POLFOTOCornelius Poppe/AP/POLFOTO
En norsk kvinde, der er smittet med ebola, ventes at ankomme til Norges hovedstad tirsdag formiddag.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
En ebola-smittet norsk kvinde er på vej hjem til Norge i et jetfly, som er ombygget til en flyvende ambulance. Flyet lettede fra Sierra Leone mandag aften og ventes at lande i Oslos lufthavn Gardermoen i løbet af tirsdag formiddag.
Flere norske medier melder tirsdag morgen, at flyet vil lande i Gardermoen ved 10-tiden, men nyhedsbureauet NTB erfarer, at det er det tidligste skøn for en ankomst. Et præcist tidspunkt er endnu ikke offentliggjort.
Norge har lejet flyet af det amerikanske udenrigsministerium, oplyser NRK.
Den norske statsminister Erna Solberg bekræfter over for NTB, at der er indgået aftaler med amerikanske selskaber om hjemtransport af ebola-smittede nordmænd.
Den smittede norske kvinde arbejder for Læger uden Grænser i Sierra Leone og blev søndag diagnosticeret med ebola. Når flyet lander i Gardermoen tirsdag, bliver kvinden straks kørt til Oslo Universitetssygehus.
Annonce
Lægerne på hospitalet forventer i løbet af to uger at kunne sige, hvorvidt patienten kan blive rask eller ej.
- Men vi tager en time ad gangen i sådanne tilfælde, siger afdelingsleder Dag Kvale ved infektionsmedicinsk afdeling på Oslo Universitetssygehus til NTB.
Det ombyggede fly med kvinden vil lande i den militære del af Gardermoen-lufthavnen i Oslo, og her står der en specialdesignet ambulance klar til at tage imod hende.
Cathrine Marie Lofthus, fra læger unden grænser, i midten, Anne Cecilie Kaltenborn og Bjørn Guldvog, mandag aften på Oslo Universitetshospital. Foto: Cornelius Poppe/AP/POLFOTOCornelius Poppe/AP/POLFOTO
Seneste artikler
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Røg i hal ved børnehus
Kontrol af byggeplads afslørede efterlyst ukrainer
Mikkel oplever sin tredje skolelukning
René Hedegaard fortsætter som direktør i Krokodille Zoo
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt
Bostedet Langholt lukker