Economist: Frankrig er Europas bombe
Foto: Christian Hartmann/ Scanpix /Scanpix
Christian Hartmann/ Scanpix /Scanpix
The Economist har dystre spådomme til sine læsere i den nye udgave af det britiske nyhedsmagasin, der kommer på gaden fredag.
Det velansete tidsskrift tager fat på situationen i Frankrig, som beskrives som en "tidsindstillet bombe i hjertet af Europa".
- Krisen kan ramme så tidligt som næste år, hedder det i artiklen, hvis underrubrik er:
"Hvorfor Frankrig kan blive den næste store fare for Europas fælles valuta".
Magasinet skriver, at præsident François Hollande og premierminister Jean-Marc Ayrault har forsinket nødvendige reformer.
Den socialistiske regering har tilsyneladende, skriver Economist, forstået, hvor alvorlig situationen i Europa er blevet, og at der er behov for reformer for at gøre økonomien konkurrencedygtig.
Men de seneste tiltag fra regeringens side er efter tidsskriftets mening for ineffektive, og de kommer for sent.
Blandt problemerne nævnes en høj arbejdsløshed, et stort handelsunderskud og en offentlig sektor, der udgør 57 procent af bruttonationalproduktet.
Samtidig er forretningsklimaet forværret efter en række "venstre-tiltag".
Her nævner magasinet en indkomstskat, der går op til 75 procent, højere skat på selskaber, formuer, kapitalgevinster og dividender.
Ifølge Economist har Frankrig også en for høj mindsteløn, ligesom det er et problem, at en tidligere aftale om at hæve pensionsalderen er rullet tilbage.
- Hollande har ikke lang tid til at demontere den tidsindstillede bombe i hjertet af Europa, advarer The Economist.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker