Myndighederne i Ecuador har beslaglagt en stor, hjemmebygget ubåd i et marskområde i nærheden af grænsen til Colombia. Den var beregnet til at smugle narkotika til Mexico - op til 12 ton ad gangen, siger chefen for Ecuadors narkotikapoliti, Joel Loaiza.
Den luftafkølede, 25 meter lange ubåd af fiberglas havde elektronisk navigationsudstyr, en elektronisk-diesel hybridmotor, periskop, badeværelse og plads til en besætning på seks personer. Den kunne forblive under vandet i 12 dage ad gangen.
Ubåden blev lokaliseret takket være "særlige informationer fra udlandet", siger Loaiza, der tilføjer, at USA's narkotikapoliti, DEA, deltog i aktionen.
En person er blevet anholdt i forbindelse med fundet af den avancerede narko-ubåd.
"Mexico var den endelige destination" for ubåden, der kunne medbringe op til 12 ton kokain - muligvis fra nabolandet Colombia, siger Loaiza.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde