Ecuador ramt af kraftige jordskælv efter historisk skælv
Blot en måned efter et stort jordskælv blev Ecuador onsdag igen ramt, oplyser USA' Geologiske Undersøgelser.
Ecuador rystes igen af kraftige jordskælv, som denne gang har ramt nær kysten med epicentre omkring 150 kilometer nordvest for landets hovedstad, Quito.
En person er omkommet og 85 andre såret, lyder den første melding fra landets præsident, Rafael Correa, ifølge nyhedsbureauet AFP.
Der rapporteres om lettere materielle skader. Strømmen er gået i området, og mange mennesker tog flugten gennem gaderne.
Så langt væk som i Quito løb beboere ud på gaden, fortæller vidner ifølge nyhedsbureauet Reuters.
De to skælv er målt til styrke 6,7 og 6,8 af USA's Geologiske Undersøgelser, USGS.
Det er blot en måned siden, at det sydamerikanske land blev rystet af et historisk jordskælv på 7,8.
Flere end 600 mennesker mistede livet, og adskillige tusinder blev kvæstet. Mange mennesker bor fortsat i telte, da deres hjem blev jævnet med jorden.
Jordskælvet 16. april er det værste, der har ramt Ecuador i næsten syv årtier.
Ifølge myndighederne i landet er der sket skader for omkring to milliarder dollar, svarende til 13,2 milliarder kroner.
Ecuadors præsident, Rafael Correa, betegner onsdagens voldsomme rystelser som efterskælv. Han siger, at efterskælv er helt normalt i op til to måneder efter et kraftigt jordskælv.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker