Efter Boston-bombe: Putin fordømmer alle terrorister
Rusland fordømmer alle "terrorister" uanset deres nationalitet, siger præsident Vladimir Putins talsmand, efter at det amerikanske politi har skudt en mistænkt i forbindelse med bomberne mod Boston Marathon.
De to mistænkte har tidligere boet i Rusland.
- De fortjener alle at blive fordømt, siger talsmanden Dmitrij Peskov.
Han siger, at de russiske myndigheder stadig venter på at få officielle informationer om den dræbte og hans medsammensvorne.
Tjetjenien er en russisk provins, der har været hærget af to krige i 1990'erne mellem muslimske oprørere og russiske styrker.
Rusland har oplevet flere blodige hævnangreb fra militante tjetjenere. Blandt andet gidseltagningen af publikum på et teater i Moskva i 2002, der endte med omkring 170 døde, og besættelsen af en skole i Beslan i Nordossetien i det sydlige Rusland i 2004, hvor over 380 blev dræbt, hvoraf de fleste var børn.
En stigende islamisering og radikalisering er foregået i Tjetjenien i de senere år.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker