Efter enorme hjælpepakker kræver EU nu økonomisk disciplin

De 27 EU-landene har i de senere år brugt enorme summer på at klare coronaepidemien og de stigende energipriser som følge af krigen i Ukraine.

Men nu går den ikke længere.

Det er budskabet fra EU-Kommissionen, som lægger op til, at EU-landene nu igen skal bringe forbruget ned.

Sker det ikke i løbet af 2023, vil EU-Kommissionen næste år åbne sager mod de medlemslande, som har et underskud på tre procent eller mere af bruttonationalproduktet.

Det fastslår EU-Kommissionen onsdag, hvor den offentliggør den finanspolitiske vejledning for 2024.

Ledende næstformand i EU-Kommissionen, Valdis Dombrovskis, siger:

- Der er fortsat stor usikkerhed, mens Rusland fortsætter sin aggression mod Ukraine. I sådan en situation er det vitalt at fastholde finanspolitisk stabilitet. Det vil sige finanspolitisk disciplin i alle de 27 EU-lande, siger Valdis Dombrovskis.

Ifølge en højtstående EU-embedsmand ønsker EU-Kommissionen en neutral finanspolitik i 2023.

Men i 2024 skal der ske en opstramning.

Det vil ifølge embedsmanden blive understreget i april næste år, hvor EU-Kommissionen vil åbne sager mod de medlemslande, som endnu ikke har bragt deres underskud ned.

EU-landene har i de seneste år kunne gemme sig bag en særlig klausul i stabilitets- og vækstpagten. Klausulen giver i en periode med alvorlig økonomisk afmatning mulighed for, at landene kan bruge ekstra penge for at komme ud af krisen.

Men den situation er EU ikke længere i ifølge EU-Kommissionen.

I sin vinterprognose forventer EU-Kommissionen, at man vil undgå en recession i år. Derfor skal EU-landene til at stramme op igen.

Det vil sige, at EU-landenes underskud på de offentlige budgetter skal bringes ned under tre procent af bruttonationalproduktet igen i løbet af 2023.

Det kan ifølge EU-Kommissionen blandt andet ske ved at genoverveje kompensation til borgere og virksomheder for høje energipriser.

Trods krigen i Ukraine er energipriserne faldet markant. Faktisk så meget, at meget af energihjælpen kan falde væk, mener EU-Kommissionen.

Selv om EU-Kommissionen næste forår skulle ende med at åbne en eller flere sager, så er det dog ikke ensbetydende med bøder til EU-landene.

Ifølge en højtstående embedsmand i EU-Kommissionen vil det i første omgang blot betyde, at de pågældende lande kommer ind i en procedure, hvor de skal bringe underskuddet ned for at undgå sanktioner.

Dermed er tiltaget i første omgang et forsøg på at disciplinere EU-landene. Det er den rigtige vej at gå, mener Dansk Industri (DI).

- Allerede før energikrisen var statsgælden på et alarmerende højt niveau i flere EU-lande. Det gør os sårbare over for fremtidige kriser, siger Rikke Wetendorff Nørgaard, DI’s chef for Europapolitik, i en skriftlig kommentar.

/ritzau/