Efter Hamas-angrebet vil flere israelske kvinder have skydevåben

Siden krigen i Gazastriben mellem Israel og Hamas brød ud for over otte måneder siden, har civile israelere i stort tal meldt sig for at købe et skydevåben.

Krigen begyndte med, at den militante palæstinensiske gruppe Hamas trængte ind i Israel og dræbte 1200 mennesker i blandt andet kibbutzer og på en musikfestival.

Desuden tog Hamas 250 gidsler.

Umiddelbart efter massakren begyndte efterspørgslen efter våben at tage fart, og den ser ikke ud til at klinge af.

I marts sagde den højreorienterede minister for national sikkerhed, Itamar Ben-Gvir, der bor i en bosættelse på den israelsk-besatte Vestbred, at antallet af nye våbentilladelser siden angrebet havde nået 100.000.

Han har selv tilskyndet borgerne til at bevæbne sig. Desuden har hans ministerium lempet processen for at få et skydevåben.

Ifølge Reuters var det inden Hamas-angrebet ikke så enkelt at få en våbentilladelse. Behandlingen af en ansøgning kunne vare i måneder.

Den proces blev dog hurtigt forkortet til nogle dage.

Israelske medier har rapporteret, at der nogle dage blev udstukket flere hundrede våbentilladelser.

Langt de fleste bevæbnede israelere er mænd. Men kvinderne begynder at komme efter det.

Ministeriet for national sikkerhed er nu kommet med tal for, hvor mange kvinder der har bevæbnet sig.

Siden Hamas-angrebet, hvor Hamas-folk også begik voldtægter, er der kommet 42.000 ansøgninger fra kvinder om at få lov til at bære våben.

Indtil videre er 18.000 ansøgninger blevet godkendt.

15.000 kvinder ejer nu et våben i Israel eller på Vestbredden.

Israel har knap 10 millioner indbyggere. Godt syv millioner er jøder, to millioner er arabere.

Lidt over en halv million er fra andre minoritetsgrupper, herunder ikke-arabiske kristne.

Det er imidlertid kun jøderne, der bevæbner sig.

AFP skriver, at reglerne i praksis gør det umuligt for andre end jøder at få en våbentilladelse.

Man skal være israelsk statsborger eller have permanent ophold i landet. Man skal være over 18, kunne hebraisk og have en sund lægeerklæring.

Ministerens bestræbelser på at bevæbne de civile er ikke blevet modtaget lige godt alle steder.

I marts, da han fortalte om 100.000 nye våbentilladelser, lød der advarsler fra gruppen Michal Sela Forum.

Den er opkaldt efter en kvinde, der blev myrdet af sin partner i 2019.

Gruppen udtrykte frygt for, at nogle af de mange våben havner i forkerte hænder og øger risikoen for vold i hjemmet.

Gruppen anbefalede bedre baggrundstjek for at få en våbentilladelse.

Forelagt kritikken svarede Ben-Gvir ifølge Times of Israel blandt andet, at kvinder blev voldtaget og myrdet den 7. oktober, "fordi der ikke var våben nok".

Der er dog stadig kritik af de mange våbentilladelser. Noget af kritikken kommer fra Koalitionen for Våbenfrie Køkkenborde. Den består af 18 grupper af aktivistiske feminister.

- Der er en strategi for højreorienterede bosættere, som regner det for feminint at bevæbne kvinder, siger en talsperson for koalitionen til AFP.

- Stigningen i antallet af våben i det civile rum vil føre til mere vold og flere drab på kvinder. Tiden er kommet, hvor staten må forstå, at sikkerheden for den enkelte er statens ansvar.

Men der er kvinder, som er bange, og som derfor vil have et våben.

Som for eksempel professor i samfundsvidenskab Limor Gonen, der øver sig på en skydebane i bosættelsen Ariel På Vestbredden.

- Jeg tænkte aldrig på at købe et skydevåben eller få en tilladelse. Men efter den 7. oktober har tingene ændret sig lidt, siger hun til AFP.

- Vi var alle mål den 7. oktober. Jeg vil ikke overraskes, så jeg prøver at forsvare mig selv.

/ritzau/