Efter protester: Regering i Libanon rygtes på vej ud
Premierminister Saad al-Hariri er angiveligt ved at trække sin regering i Libanon efter store protester over landets politikere. (Arkivfoto) Foto: Mohamed Azakir/Reuters
Mohamed Azakir/Reuters
Premierminister al-Hariri overvejer eller har besluttet at trække sin regering, fortæller anonyme kilder.
Efter en bølge af protester fortæller anonyme højtplacerede kilder i Libanon, at landets premierminister, Saad al-Hariri, overvejer at trække sin regering.
De to anonyme kilder har talt med nyhedsbureauet Reuters.
Den ene kilde beskrives som højtplaceret i regeringsapparatet, men fra en anden fraktion end al-Hariri. Kilden fortæller, at Saad al-Hariri "højst sandsynlig" trækker sin regering tirsdag.
Den anden kilde, der beskrives som en myndighedskilde, siger, at al-Hariri "overvejer" at trække sig.
De to udsagn kommer efter længere tids protester i landet.
Libaneserne har fået nok af den økonomiske krise, der har bragt landet på randen af statsbankerot ifølge AFP's reportager fra demonstrationerne.
Samtidig er der en generel opfattelse af, at politikerne er dybt korrupte.
Det, der blev dråben i bægeret for mange libanesere, var en foreslået afgift på lidt over en krone for et opkald foretaget i den udbredte app WhatsApp. Den afgift er opgivet igen, efter at protesterne brød ud i landet.
Protestbølgen har hurtigt udviklet sig til et krav om, at regeringen træder tilbage.
Demonstrationerne har desuden udviklet sig til en hidtil uset mobilisering af folket på tværs af forskellige religiøse grupper i Libanon.
Magthaverne i landet har dog ikke tænkt sig at give magten fra sig fuldstændig fredeligt. Tirsdag er en protest-lejer i det centrale Beirut blevet udsat for angreb.
Her er telte blevet revet ned af mænd, der råbte slagord for den shiamuslimske milits Hizbollah. Senere har sikkerhedsstyrker skudt tåregas ind i teltlejren.
Der blev også sat ild til nogle af teltene, viser tv-billeder derfra.
Saad al-Hariri har annonceret, at han klokken 15 dansk tid vil holde en tale for nationen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde