Efter tre år vil Colombia og oprørsgruppe igen drøfte fred

Colombias regering og en delegation fra guerillagruppen Den Nationale Befrielseshær (ELN) vil genoptage fredsforhandlinger, som har været suspenderet siden 2019.

Således vil parterne mødes i Caracas mandag eftermiddag lokal tid, oplyser de.

I 2019 stod den venstreorienterede oprørsgruppe ELN bag et bilbombeangreb mod et politiakademi i hovedstaden Bogotá. 22 mennesker blev dræbt.

Angrebet fik fredsforhandlinger mellem gruppen og regeringen til at bryde sammen.

Colombia har i mere end et halvt århundrede været plaget af væbnede konflikter mellem staten og forskellige grupperinger af venstreorienterede guerillaer, narkosmuglere og højreorienterede, paramilitære grupper.

Præsident Gustavo Petro, som i august blev landets første venstreorienterede leder nogensinde, har lovet en mindre krigerisk tilgang og at forsøge at sætte en stopper for volden.

De nye fredsforhandlinger med Venezuela, Cuba og Norge som garanter blev første gang annonceret i oktober.

I 2016 lykkedes det for daværende præsident Juan Manuel Santos at få den langt større oprørsgruppe Farc til at lægge våbnene.

Gennem fem årtier havde Farc stået bag en voldelig opstand. Hundredtusindvis af landets borgere mistede livet. Samtidig blev millioner fordrevet fra deres hjem.

Præsidenten blev rost globalt. Han modtog også Nobels fredspris for sin indsats.

Farc er i dag et politisk parti.

ELN er den sidste anerkendte oprørsgruppe, der opererer i Colombia, omend nogle Farc-dissidenter, der nægtede at underskrive fredsaftalen i 2016, fortsat er aktive.

Fredsforhandlingerne mellem ELN og den colombianske regering blev afbrudt i 2019 af den daværende konservative præsident, Iván Duque.

Det skete, efter at en ladvogn fyldt med 80 kilo sprængstoffer var kørt ind på området, der huser politiakademiet General Santander i den sydlige del af Bogotá.

22 mennesker blev dræbt og mindst 68 andre kvæstet i angrebet, som ELN stod bag.

/ritzau/AFP