Efterforskere: Anden sort boks bekræfter at styrt var bevidst
Den sorte box, der ses her, fortæller, at styrmanden med vilje styrede Germanwingsflyet til styrt - med forøget fart i styrtøjeblikket. Foto: AP/POLFOTOAP/POLFOTO
Den anden sorte boks fra Germanwings-flyet bekræfter, at andenpilot bevidst lod flyet med 150 om bord styrte.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Andenpilot Andreas Lubitz handlede bevidst, da han lod Germanwings-flyet styrte ned i de franske alper i sidste uge, siger efterforskere efter at have studeret flyets anden sorte boks.
Boksen blev fundet torsdag, efter franske eftersøgningshold havde finkæmmet ulykkesstedet i de franske alper i ni dage.
- Den første læsning viser, at piloten i cockpittet anvendte automatpiloten til at bringe flyet ned mod en højde på 100 fod (30 meter). Desuden ændrede piloten flere gange under nedstigningen indstillingerne i automatpiloten til at øge flyets hastighed, siger den franske havarikommission, BEA, i en udtalelse.
Dermed bekræfter de nyeste oplysninger efter alt at dømme teorien om, at andenpiloten, Andreas Lubitz, med vilje sendte flyet direkte ned i bjergene.
Oplysningerne kommer fra den såkaldte flight recorder, som registrerer data om blandt andet flyets kurs, højde og ikke mindst om, hvilke knapper der er trykket på i cockpittet.
Annonce
Den første sorte boks - den såkaldte voice recorder - blev fundet allerede samme dag, som flyet styrtede ned. Den har optaget samtaler i flyets cockpit.
Den afslører, at flyets andenpilot, Andreas Lubitz, efter alt at dømme bevidst fik flyet til at styrte ned i bjergene.
På lydoptagelserne har efterforskerne hørt, hvordan andenpiloten opfordrede kaptajnen til at gå på toilettet, hvorpå han satte det tyske Airbus A320-fly på dødskurs.
Han låste døren til cockpittet, så flyets kaptajn ikke kunne komme ind igen og forhindre katastrofen.
Den tyske Airbus A320-maskine ramte en bjergvæg med en fart på mere end 700 kilometer i timen.
Styrtet var så voldsomt, at flyet blev slået i småstykker. Alle 150 mennesker om bord blev dræbt.
Den sorte box, der ses her, fortæller, at styrmanden med vilje styrede Germanwingsflyet til styrt - med forøget fart i styrtøjeblikket. Foto: AP/POLFOTOAP/POLFOTO
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde