Efterforskere ransager i undersøgelse af Macrons stabschef
En særlig anklagemyndighed for økonomisk kriminalitet indledte mandag en forundersøgelse af Macrons stabschef.
Franske efterforskere gennemfører onsdag en ransagning i landets finansministerium som led i en undersøgelse af præsident Emmanuel Macrons stabschef, oplyser to kilder i ministeriet.
En særlig anklagemyndighed for økonomisk kriminalitet indledte mandag en forundersøgelse af Alexis Kohler.
Élyséepalæet har meddelt, at Kohler ikke har begået ulovligheder, og man vil i øvrigt samarbejde med efterforskerne.
Kohler undersøges for en interessekonflikt i forbindelse med sit engagement i virksomheden Mediterranean Shipping Company.
Han beskyldes for inhabilitet, da han arbejdede i finansministeriet og i et statsligt investeringskontor.
45-årige Alexis Kohler er den franske præsidents nærmeste fortrolige.
I en reaktion fra præsidentens kontor hed det mandag, at "Alexis Kohler vil svare på alle beskyldninger om inhabilitet, ved at bevise at han ikke har gjort noget upassende".
Macrons kontor fremhævede samtidig, at de beskyldninger, som er blevet fremsat af antikorruptionsgruppen Anticor, er baseret på medierapporter, som indeholder fejlagtige informationer.
La République en marche, som er Macrons nye centrumparti, arbejder i øjeblikket på at gennemføre store økonomiske reformer i Frankrig, på det franske arbejdsmarked og i eurozonen.
Disse reformer har ført til demonstrationer og omfattende strejker i landet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned