Eftersøgning efter overlevende i Gazas bombehelvede sker med håndkraft

- Er der nogen overlevende her? råber Said al-Najma, mens han prøver at flytte murbrokker efter en nat med israelske bombardementer i Gazastriben.

Najma befinder sig i udbombede bygninger i flygtningelejren al-Maghazi i den centrale del af Gazastriben.

Indtil sent lørdag aften var de syv etager høje. Så blev de jævnet med jorden af israelske bomber.

De Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder siger, at 45 mennesker blev dræbt.

Blandt dem er fire af videojournalisten Mohammed Alalouls børn. Også fire af hans brødre er dræbt, og det samme er flere af hans niecer og nevøer.

Gaza er blevet bombarderet konstant af Israel siden den 7. oktober, da den militante, islamistiske Hamas-bevægelse trængte ind i Israel fra Gaza og massakrerede 1400 mennesker.

Hamas tog 229 gidsler eller flere med tilbage til Gaza.

Ifølge Hamas er næsten 10.000 palæstinensere dræbt under bombardementerne, som ifølge Israel skal udrydde Hamas og få gidslerne frigivet.

Efter de seneste angreb leder Alalouls naboer efter savnede, levende som døde, i ruinerne.

De finder sjældent levende. De finder til gengæld blodige lig eller rester af mennesker.

- Vi har ikke noget at eftersøge med eller til at fjerne murbrokker. Så folk dør, mens vi ser på, siger Najma, en af Alalouls naboer.

- De væltede bygningerne i en hel gade ned over hovederne på kvinder og børn uden noget varsel, siger han videre.

Men der er også håb. Indimellem trækkes et menneske ud af ruinerne i live. Den overlevende bæres hurtigt hen til en bil, der kører til nærmeste hospital.

Men oftest er det lig, der trækkes ud. Når pårørende, der er med til eftersøgningen, ser det døde familiemedlem, bryder de ofte sammen i gråd og hjælpes væk.

Alaloul var der ikke, da hans børn og brødre blev dræbt. Han nåede først frem ved daggry.

Under angrebet arbejdede han et andet sted i Gaza, hvor han dækkede andre bombardementer for det tyrkiske Anatolske Nyhedsbureau.

- Jeg havde ikke sovet hele natten, siger den 37-årige videojournalist.

- Min fætter ringede og sagde, at mit hjem er ødelagt i forbindelse med bombardementet af nabobygningen.

- I min bygning var der ingen medlemmer af væbnede grupper. I dag har jeg kun min kone og en af mine sønner tilbage.

Han mistede tre sønner og en datter.

- Når jeg ser andres børn dø, græder jeg bag mit kamera. I dag er det mig, der har mistet børn.

Rundt omkring ham er kvarteret ikke til at genkende. Udslidte beboere med hår og tøj dækket af støv bevæger sig i zig-zag mellem murbrokkerne, presser sig op af en mur for at klemme sig igennem ruinerne.

En bygning er kollapset som et korthus. En dør er lagt som bro mellem stendynger.

- Man skal bruge bulldozere til at vælte de mure, der stadig står, så der kan graves efter ofre. Så vi kan få døde og sårede ud, siger den 55-årige Abu Chandi Samaan.

Og mest af alt vil det hjælpe, hvis krigen stopper, men "ingen siger det til Israel", siger han.

- Vi har ikke vand, intet mad, ikke noget til at opfylde vore behov for overlevelse. De mennesker, der stadig er i live, er dem, som døden ikke vil have.

/ritzau/AFP