Egypten angriber militante på Sinai-halvøen
Mere end 20 er blevet dræbt, efter at egyptiske styrker har indledt luftangreb på Sinai-halvøen, oplyser det statsstyrede nyhedsmedie Ahram.
- Det er lykkedes at komme ind i landsbyen al-Toumah, hvor 20 terrorister blev dræbt, og tre pansrede køretøjer, der tilhørte terroristerne, blev ødelagt. Operationen er stadig i gang, siger en officer i hæren.
Luftangrebet kommer som svar på drabet på 16 grænsevagter søndag.
Øjenvidner i byen Sheikh Zouaid, der ligger 10 kilometer fra Gaza, hvor angrebene ifølge Ahram fandt sted, siger til Reuters, at de så to militærfly og hørte lyden af eksplosioner.
Luftangrebene kommer efter flere sammenstød mellem bevæbnede mænd og sikkerhedsstyrker ved flere kontrolposter på Sinai-halvøen.
Stigende lovløshed har præget ørkenregionen på grænsen til Israel, siden den tidligere egyptiske præsident Hosni Mubarak blev væltet under et oprør for 18 måneder siden.
En af kontrolposterne, der blev angrebet onsdag, har været udsat for 28 angreb siden Mubaraks fald, siger det statsstyrede nyhedsbureau MENA.
Få timer efter kampene brød ud, samledes hundreder af demonstranter i byen Arish og forlangte, at staten beskytter dem, mens de sang "Gud er stor".
Sikkerhedsstyrker lukkede hovedvejen til Arish kort efter angrebene gik i gang.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie