Egypten: Betjent skal i fængsel for at dræbe aktivist
Shaimaa Sabbagh fejrede årsdag for Mubaraks fald, da hun blev ramt af skud. Fotoserie dokumenterer hendes død.
En egyptisk domstol har idømt en politimand 15 års fængsel for at have dræbt den 32-årige aktivist Shaimaa Sabbagh, oplyser den statslige avis Al-Ahram.
Sabbagh, der var en relativt kendt og sekulær aktivist i Egypten, blev skudt og dræbt i januar under en march i Kairo, der skulle markere årsdagen for opstanden mod tidligere præsident Hosni Mubarak i 2011.
Der findes en grusom fotoserie, der viser, hvordan hun bliver ramt af et skud.
Hun er stadig ved bevidsthed, men synker sammen i en demonstrants arme. Han forsøger at holde hende oppe, mens blodet siver fra hendes mund, ned ad halsen og ned på den vestlige spadseredragt, hun er klædt i.
Hun dør umiddelbart efter i mandens arme.
Den dømte politimand blev i marts tiltalt for handlinger, der "førte til døden" for Sabbagh. Anklagemyndigheden undlod dermed at skærpe anklagen til at omfatte drab.
Præsident Abdel Fattah al-Sisi, der beskyldes for at tvinge kritikere til tavshed, reagerede på de mange vrede reaktioner, der kom efter Sabbaghs død, ved at omtale hende som "min datter" og "Egyptens datter". Han lovede, at retfærdigheden skulle ske fyldest.
Politiets indflydelse og magt svandt ind efter Mubaraks fald, men kritikere siger, at politifolk har følt et comeback under al-Sisi og i dag kan handle uden frygt for, at deres handlinger vil få konsekvenser. Det var i det klima, at Sabbagh blev skudt og dræbt.
Næsten alle de 100 politifolk, der har været tiltalt for at dræbe demonstranter under den folkelige opstand mod Mubarak i 2001, er blevet frikendt.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde