Egypten: Daglige demonstrationer den næste uge
En koalition af egyptiske islamister siger, at de fredag aften stopper for dagens demonstrationer, der har udløst dødelige sammenstød mellem Mursi-tilhængere og sikkerhedsstyrker.
- Dagens demonstration stopper ved aften- og natbønnerne, og vil blive efterfulgt af begravelsesbønner, siger Gehad El-Hadda, der er talsmand for Anti-kup Alliancen, der er en sammenslutning af islamistiske grupper, der støtter den afsatte præsident Mursi.
Samtidig indkalder de til daglige demonstrationer den næste uge.
- Vi opfordrer det egyptiske folk og nationale kræfter til at protestere dagligt, indtil kuppet slutter, siger den islamistiske gruppe i en erklæring med henvisning til, at hæren i starten af juli fjernede Mursi fra magten.
Dødstallet fra fredagens uroligheder bliver ved med at stige.
Indtil videre har 50 mennesker mistet livet bare i Kairo, mens 24 politimænd er blevet dræbt i løbet af de seneste 24 timer. Dermed er det samlede antal dræbte politibetjente siden onsdag oppe på 67.
Det fortæller officielle sikkerhedskilder.
De voldsomme sammenstød kommer efter at sikkerhedsstyrker, iført gasmasker, onsdag begyndte at rydde to store protestlejre i Kairo, hvor medlemmer af Det Muslimske Broderskab har opholdt sig i protest over, at Mohamed Mursi blev afsat som præsident 3. juli af militæret.
De har trods advarsler nægtet at forlade områderne, indtil Mursi bliver genindsat på præsidentposten.
Over 600 mennesker rundt om i Egypten har siden onsdag mistet livet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker