Egypten dræber seks mistænkte bag bombe
Drab på formodede militante er et hårdt slag mod Det Muslimske Broderskabs væbnede gren, siger ministerium.
Egyptisk politi har dræbt seks militante, som tilhørte en gruppe, der menes at stå bag lørdagens bilbombeangreb i Egyptens næststørste by, Alexandria.
Det oplyser Egyptens indenrigsministerium i en meddelelse.
Lørdagens bilbombe var rettet mod en sikkerhedschef. Han blev ikke ramt, men det gjorde to politifolk, der omkom ved angrebet.
Drabene på de seks formodede gerningsmænd er "et hårdt slag mod Det Muslimske Broderskabs væbnede gren, Hasam-bevægelsen", skriver indenrigsministeriet.
- Ministeriet afslørede en terrorrede og udvekslede skud med dets elementer, hvilket førte til drab på seks, lyder det i meddelelsen.
Politiaktionen fandt sted tidligt søndag morgen.
Det Muslimske Broderskab, som ofte får skyld for at stå bag voldelige angreb i Egypten, siger, at det tager afstand fra vold.
Politiet og indenrigsministeriet kobler den militante Hasam-bevægelse sammen med Broderskabet, der blev forbudt, efter militæret væltede den islamistiske præsident Mohamed Mursi i 2013.
Hærchef Abdel Fattah al-Sisi, som førte an i afsættelsen af Morsi, blev selv valgt til præsidentposten et år senere.
I den kommende uge ventes han at blive genvalgt. Kun en enkelt - relativt ukendt - kandidat stiller op imod ham.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned