Egypten frygter terrorbølge efter attentatforsøg
Egyptens indenrigsminister, Mohamed Ibrahim, frygter en bølge af terror, efter at han overlevede et bombeattentat.
- Flere personer blev såret, pansrede biler blev ødelagt og adskillige af mine livvagter blev såret, siger Ibrahim, som advarer om, at en "bølge af terrorisme er ved at begynde i oppositionen, som er modstandere af den militært støttede regering".
Ibrahim har som indenrigsminister haft ansvaret for den brutale nedkæmpelse af demonstrationer og protester fra tilhængere af den afsatte præsident Mohamed Mursi.
- Dette er kun begyndelsen, siger han om angrebet, hvor en bombe på mindst 50 kilo i fuldt dagslys angiveligt blev kastet ned fra en bygning mod det sted, hvor ministeren og hans følge gjorde ophold.
Flere skud blev affyret efterfølgende fra angriberne, og der blev hørt en fjern og ikke identificeret stemme råbe ordene "Allahu Akbar! (Gud er størst!)."
- Eksplosionen skete, mens ministeren var på vej i en konvoj fra sit hus i Nasr City til indenrigsministeriet i det centrale Kairo, skriver det statslige nyhedsbureau Mena.
Indenrigsministeriet siger, at 11 civile og 10 politifolk blev såret, flere af dem alvorligt.
Ibrahim siger, at en politimand og et barn begge havde mistet deres ben.
Egyptiske myndigheder oplyser ifølge nyhedsbureauet Reuters, at politiet har dræbt to af de personer, der stod bag angrebet.
Afsættelsen af Mursi udløste en voldsom vrede blandt Det Muslimske Broderskabs tilhængere, og det kom til blodig vold over hele landet, da sikkerhedsstyrker ryddede to protestlejre i Kairo.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde