Egypten omstøder 183 dødsdomme og sag skal gå om
Det Muslimske Broderskabs leder Mohamed Badie er blandt de anklagede, hvis dødsdom omstødes af domstol.
En egyptisk domstol har omstødt dødsdomme over 183 islamister, blandt dem lederen af Det Muslimske Broderskab, Mohamed Badie.
Landets øverste appeldomstol har beordret, at sagen mod islamisterne skal gå om. De står anklaget for at storme en politistation i byen al-Idwa og for at dræbe en betjent.
Dødsdommene er blevet kritiseret massivt af menneskeretsadvokater, som mener, at de anklagede er blevet trukket igennem en hastig retssag.
Sagen knytter sig til en af en række voldelige episoder, der brød ud over hele Egypten i 2013, da politiet med hård hånd valgte at rydde to protestlejre i hovedstaden.
Samme sommer afsatte militæret den demokratisk valgte præsident Mohammed Mursi fra Det Muslimske Broderskab.
Broderskabet blev efterfølgende udråbt til at være en terrororganisation og medlemskab erklæret ulovligt.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned