Egypten sender sorte bokse fra styrtet fly til Frankrig
Franske eksperter skal fjerne havsalt fra hukommelseskort i de sorte bokse fra forulykket EgyptAir-fly.
Egyptiske efterforskere har i dagevis forsøgt at få oplysninger ud af de sorte bokse fra EgyptAir-flyet, der i sidste måned styrtede i Middelhavet.
Nu sender egypterne de sorte bokse videre til Frankrig, for at franske eksperter kan gøre et forsøg på at fjerne havsalt, der har sat sig på de sorte bokses datakort.
Saltaflejringerne forhindrer egypterne i at få data ud og analysere, hvad der skete på flyet i den sidste halve times tid inden styrtet.
Flyet - en Airbus A320 - forsvandt på sin rute fra Paris til Kairo mellem de græske øer og den egyptiske kyst tidligt torsdag morgen 19. maj. Besætningen sendte ingen nødsignaler.
Der var 66 mennesker om bord på flyet, men ingen af de omkomne er bjærget.
De to sorte bokse blev bjærget i sidste uge fra et af Middelhavets dybeste steder. Søndag kom det frem, at der er skader på begge de sorte bokse.
Hvis det lykkes de franske eksperter at reparere datakortene fra de sorte bokse, skal de sendes tilbage til Egypten, så egyptiske efterforskere kan analysere indholdet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde