Egypten siger nej til overgangsregering nu

Egypten afviser internationale krav til omgående at danne en overgangsregering.

Det siger Hossam Zaki, talsmand for Egyptens udenrigsministerium.

- Det, som udenlandske parter siger om, at en "overgangsperiode skal begynde omgående" i Egypten, afvises, siger Zaki.

Sådanne opfordringer "opflammer den interne situation i Egypten", tilføjer han.

Både USA's præsident, Barack Obama, og EU's udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton, har opfordret til, at der omgående tages fat på en overdragelsen af magten i Egypten, hvor der i den seneste uge har været massedemonstrationer imod præsident Hosni Mubarak.

/ritzau/AFP

Regeringen i Kairo agter ikke at danne en overgangsregering nu, siger en talsmand for Egyptens regering.

Offentliggjort Sidst opdateret