Egyptens ekspræsident er tilbage i hotel gitterly
Den tidligere egyptiske præsident Hosni Mubarak blev tidligt torsdag morgen overført fra et militærhospital i Kairo til Torahfængslet i byen. Det oplyser Egyptens nationale nyhedsbureau Mena.
Ordren om at føre Mubarak tilbage til fængslet blev givet onsdag aften, da et lægehold slog fast, at ekspræsidenten virkede mere frisk end tidligere, da han var i retten i lørdags.
Det var nemlig oprindeligt planen, at retssagen mod Mubarak skulle have fundet sted 13. april. Men da det endte i kaos, besluttede dommeren, Mustafa Hassan Abdullah, at flytte appelsagen til en anden domstol.
Efter planen begynder retssagen 11. maj. Her skal retten tage stilling til, hvilken rolle den 84-årige Mubarak spillede under demonstrationerne tilbage i 2011, der resulterede i flere dødsfald.
Egentlig blev Mubarak i juni 2012 idømt livsvarigt fængsel for sin rolle i sikkerhedsstyrkers drab på demonstranter under de store protester mod Mubarak-styret. Men han ankede dommen, og det er altså denne nye retssag, der begynder 11. maj.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde