Egyptens hær dementerer undtagelsestilstand
Egyptens hær dementerer en oplysning om, at provinserne Suez og det sydlige Sinai er sat i undtagelsestilstand.
Men en talsmand bekræfter, at soldaterne er "i alarmberedskab" i Sinai.
Det var avisen Al-Ahram, som skrev, at de to provinser var i undtagelsestilstand efter et angreb på lufthavnen i Sinai.
Talsmanden for hæren bekræfter, at bevæbnede islamistiske mænd angreb lufthavnen i El-Arish i den nordlige del af Sinai.
Angrebet fandt sted natten til fredag.
Det er uvist, om angrebet på lufthavnen er en reaktion på, at hæren onsdag afsatte den folkevalgte islamiske præsident, Mohamed Mursi.
Radikale islamister har gennem længere tid opereret i Sinai, og der har været flere angreb på hærens stillinger.
Israel har efter præsident Mursis fald bedt Egypten om at nedkæmpe islamister i Sinai for at sikre stabilitet i regionen, skriver israelske aviser.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned