Egyptens hær indsætter kampvogne i Kairo
Foto: Asmaa Waguih/ Scanpix /Scanpix
Asmaa Waguih/ Scanpix /Scanpix
Mindst fem kampvogne og ni pansrede mandskabsvogne er ifølge øjenvidner kørt i stilling foran præsidentpaladset i Egyptens hovedstad, Kairo, efter nattens uroligheder, der har kostet seks mennesker livet.
De døde, heriblandt en journalist, er blevet dræbt af skud, mens over 350 personer meldes såret, da præsidentens allierede og modstandere stødte sammen i de værste uroligheder, siden Mohamed Mursi i juni blev Egyptens første islamistiske præsident.
Egyptiske statsmedier oplyser, at præsident Mursi senere torsdag vil holde en tale til nationen om den politiske krise i landet.
Soldater fra elitestyrken, Den Republikanske Garde, har torsdag spredt sig ud i området omkring paladset i den østlige del af Kairo for at sikre det mod enhver form for indtrængen, skriver det statslige nyhedsbureau Mena.
Den Republikanske Garde har blandt andet til opgave at beskytte præsidenten, som tirsdag kortvarigt forlod præsidentpaladset på grund af de voldelige demonstrationer og deltagernes march mod paladset.
Hundredvis af Mursi-tilhængere opholder sig fortsat i området, hvor de natlige kampe har fundet sted. Mange er indhyllet i tæpper, mens andre læser i Koranen.
- Vi er kommet hertil for at støtte præsident Mursi og hans beslutninger. Han er Egyptens folkevalgte præsident. Han har den legitimitet, som ingen andre har, siger den 40-årige Emad Abou Salem.
Urolighederne begyndte, da grupperne begyndte at kaste brandbomber og sten mod hinanden ud på eftermiddagen, da den ulmende uro i forbindelse med præsidentens dekret, der udvider hans magtbeføjelser, og hastebehandling af en ny forfatning brød ud i lys lue.
Den tidligere leder af Det Muslimske Broderskab Mursi afløste efter et demokratisk valg Egyptens mangeårige enehersker, Hosni Mubarak, der blev væltet i forbindelse med Det Arabiske Forår.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned