Den omstridte egyptiske præsident, Hosni Mubarak, har indkaldt flere medlemmer af sin nye regering, mens protesterne mod ham fortsætter på 12. døgn.
Det er præsidentens første møde med ministrene, efter at han i sidste uge fyrede den tidligere regering i et forsøg på at komme demonstranterne i møde.
Både premierminister Ahmed Shafiq og handels-, finans- og socialministeren var lørdag indkaldt til møde hos Mubarak, mens også chefen for landets centralbank deltog.
Mødet kommer efter næsten to ugers blodige protester, hvor demonstranterne har krævet, at Mubarak træder tilbage.
Også flere markante røster på den internationale scene er blevet mere højlydte i deres opfordringer til præsidenten om at gå af.
USA's præsident, Barack Obama, har antydet, at den 82-årige Mubarak bør trække sig nu. Obama siger, at "patrioten" må "lytte til det egyptiske folk", mens EU-ledere understreger, at det er tid til forandring.
Mubarak siger selv, at han er klar til at trække sig, men at han frygter det kaos, som hans afgang vil resultere i.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde