Egyptens opposition afviser dialog efter blodig uro
Foto: Amr Abdallah Dalsh /Scanpix
Amr Abdallah Dalsh /Scanpix
Egyptens største oppositionsgruppe vil ikke deltage i en national dialog, som præsident Mohamed Mursi har opfordret til.
Den Nationale redningsfront, der er den største koalition i oppositionen siger, at den først stiller op, når en række betingelser er opfyldt.
Mursi havde ellers indkaldt til et møde klokken 17 dansk tid for at løse den politiske krise, der de seneste dage har udløst voldsomme regeringsfjendtlige demonstrationer.
50 mennesker er dræbt under urolighederne.
Den Nationale Redningsfront afviste en lignede opfordring sidste år til national dialog.
Fronten mener, at den islamiske præsidents ønske om dialog er "kosmetisk og uden substans".
- Vi vil ikke indgå i en dialog i dag, siger Mohamed ElBaradei, der er et ledende medlem af koalitionen.
- Vi vil sende et budskab til det egyptiske folk, præsidenten og republikken om, hvad vi mener er essentielt for en dialog. Hvis han er enig, så er vi klar til dialog.
Et af koalitionens krav er, at Mursi påtager sig ansvaret for de seneste dages blodsudgydelser og erklærer sig villig til at danne en national samlingsregering.
Oppositionen er stadig vred over, at Mursi sidste år udstedte et dekret, der gav ham yderligere magtbeføjelser. Regeringsmodstanderne mener, det nærmer sig et statskup.
Mursi erklærede søndag aften undtagelsestilstand i flere byer langs Suez-kanalen, hvor der de seneste dage har været store demonstrationer mod præsidenten og hans Muslimske Broderskab.
Den politiske uro er blevet forværret af 21 dødsdomme, der lørdag faldt i Port Said. Over 30 mennesker blev dræbt under de efterfølgende protester.
De dødsdømte var anklaget for at stå bag voldsomme tumulter på et fodboldstadion sidste år, der kostede snesevis af mennesker livet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde