Egyptens ny vicepræsident, Omar Suleiman, siger, at præsident Hosni Mubarak har bedt ham om at indlede dialog med alle politiske partier.
Suleimans udtalelser falder på syvendedagen af de demonstrationer, der har rystet Mubaraks styre.
Suleiman siger, at dialogen vil blive indledt øjeblikkeligt, og at dialogen både skal handle om forfatning og lovreformer, hvilket er nogle af de krav, der har lydt fra demonstranterne i Egyptens gader.
- Præsidenten har bedt mig om øjeblikkeligt at tage kontakt til de politiske kræfter og indlede dialog om alle de emner, der er blevet rejst, heriblandt forfatningsændringer og lovreformer, på en måde, der vil resultere i klare ændringer med en tidsfrist for, hvornår de skal gennemføres, siger Suleiman.
Tidligere mandag bedyrede Egyptens magtfulde hær, at den ikke vil bruge magt over for de demonstranter, der har bebudet omfattende demonstrationer i hovedstaden, Kairo, tirsdag.
Hæren siger, at det egyptiske folks krav er "legitime".
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde