Egyptens premierminister Ahmed Shafic er trådt tilbage torsdag, og en tidligere minister er udpeget til at danne en ny regering. Det sker, efter at prodemokratiske demonstranter har krævet præsident Hosni Mubaraks gamle garde fjernet fra regeringen.
Landets regerende militærråd siger, at det har godkendt premierminister Ahmed Shafiqs ønske om at ville træde tilbage, og at man har udpeget tidligere transportminister Essam Sharaf som hans afløser. Det fremgår af en erklæring fra militærrådet torsdag.
Shafiq blev udpeget af den 82-årige Mubarak i de sidste dage af hans regeringstid, inden han efter 18 dages massivt folkeligt trådte tilbage 11. februar. Et skridt, der rystede hele den arabiske verden.
- Det Øverste Militærråd har besluttet at godtage premierminister Ahmed Shafiqs afskedsbegæring og valgt at udpege Essam Sharaf til at danne en ny regering, hedder det i erklæringen, der er lagt ud på militærrådets side på Facebook.
Det Muslimske Broderskab og andre politiske grupper har opfordret Shafiq og hans regering, hvis nøgleministre alle var udpeget under Mubarak, til at gå af.
Grupperne har indtrængende opfordret til et rent snit efter 30 års Mubarak-styre og har givet udtryk for et ønske om en midlertidig regering af teknokrater. De skal sidde indtil et nyvalg, der skal udpege en ny præsident og en ny regering, ventes senere på året.
Sharaf var transportminister fra 2004-2006. Herefter vendte han vendte tilbage til uddannelsessystemet for at undervise som lærer ved Kairos Universitet. Han modtog i 1984 en doktorgrad fra det amerikanske Purdue University.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned