Den egyptiske regering siger op. Den har afleveret sin afskedsbegæring til militærregimets ledende råd, siger egyptisk tv og kilder i regeringen.
Afskedsbegæringen blev afleveret søndag, og nu overvejer militærrådet, om den skal accepteres eller ej.
Ifølge tv-stationen al Jazeera accepterer militærrådet regeringens afgang.
Men det er ikke helt klart, hvad det i givet fald medfører, da militæret sidder på magten i landet.
En talsmand for regeringen siger, at den nok skal passe sit arbejde indtil videre.
- De alvorlige omstændigheder taget i betragtning vil regeringen fortsætte med at opfylde sine forpligtelser, indtil der er truffet beslutning om afgangen, citerer Egyptens officielle nyhedsbureau Mena talsmanden Mohamed Hegazy for at sige.
Mindst 33 mennesker meldes dræbt efter tre dages sammenstød i den egyptiske hovedstand, Kairo, mellem politi og demonstranter, der har protesteret imod militærregimet og manglende reformer.
Oppositionsgrupper har opfordret til, at en million egyptere skal demonstrere imod regimet på Tahrir-pladsen i Kairo tirsdag.
Demonstranterne har også krævet regeringens afgang og dannelse af en "national redningsregering", som skal tage over fra militærrådet, der siden februar har styret landet.
Der er parlamentsvalg i Egypten den 28. november.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker