Egyptens Sisi og andre arabiske ledere skal besøge Kina
Historisk set har Kina fattet sympati for den palæstinensiske sag, og landet støtter en tostatsløsning. (Arkivfoto). Foto: Sergei Bobylev/Reuters
De arabiske ledere besøger Kina, imens landet forsøger at køre sig i position som mægler i konflikten i Gaza.
Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi, såvel som andre ledere fra De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain og Tunesien, skal denne uge besøge Kina.
Det siger Beijings udenrigsministerium mandag.
Lederne ankommer 28. maj og bliver i Kina til 1 juni.
Det gør de, for at "deltage ved åbningsceremonien ved ministerkonferencen for de kinesisk-arabiske staters samarbejdsforum (CASCF)", lyder det fra talsperson for det kinesiske udenrigsministerium Hua Chunying i en erklæring.
Ministerkonferencen er årlig og dette bliver tiende gang, at den bliver afholdt.
Blandt de besøgende vil Bahrains kong Hamad, den tunesiske præsident, Kais Saied, og De Forenede Arabiske Emiraters præsident, Sheikh Mohamed bin Zayed Al Nahyan, være at finde.
Konferencen kommer i kølvandet på, at Kina forsøger at køre sig i position som mægler i konflikten mellem Hamas og Israel.
Historisk set har Kina fattet sympati for den palæstinensiske sag, og landet støtter en tostatsløsning.
Præsident Xi Jinping har efterspurgt en "international fredskonference" for at løse konflikten.
I november afholdt Kina et møde med udenrigsministrene fra Den Palæstinensiske Autoritet, Indonesien, Egypten, Saudi-Arabien og Jordan.
Her blev der talt om en "deeskalering" af den igangværende Gazakrig.
Hamas' angreb på det sydlige Israel 7. oktober 2023 resulterede i mere end 1170 dræbte, mestendels civile ifølge AFP's optælling, som er baseret på officielle tal fra Israel.
Hamas tog 252 gidsler, hvoraf 121 stadig befinder sig i Gazastriben. Af dem er 37 ifølge den israelske hær døde.
Israels krig i Gazastriben har dræbt mindst 35.984 mennesker, mestendels civile, ifølge tal fra Gazastribens sundhedsministerium, som styres af Hamas.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde