Den egyptiske vicepræsident, Omar Suleiman, har gode forbindelser til det israelske militær, og Israel ville være lykkelige, hvis han overtog magten i Egypten efter præsident Hosni Mubarak. Det viser diplomatiske papirer fra USA, som er offentliggjort af WikiLeaks.
Den engelske avis The Daily Telegraph skriver, at David Hacham, en rådgiver for det israelske forsvarsministerium, i 2008 fortalte amerikanske diplomater, at Israel forventede, at Suleiman ville overtage magten i Egypten.
- Hacham var fuld af lovord om Soliman (anderledes stavemåde, red.) og noterede, at en "hotline" mellem det israelske forsvarsministerium og Egyptens efterretningstjeneste nu er i daglig brug, står der i dokumenterne.
- Hacham pointerede, at isralerne mener, at Soliman sandsynligvis skal fungere som minimum en overgangspræsident, hvis Mubarak dør eller bliver uarbejdsdygtig, står der i papirerne.
- Vi er enige med Kairo-ambassaden om analysen af scenarier for egyptiske arvtagere, men der er ingen tvivl om, at Israel har det bedst med udsigten til Omar Soliman, skriver amerikanske diplomater i dokumenterne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned