Tahrirpladsen var rammen om de store demonstrationer, der endte med at vælte Egyptens mangeårige præsident, Hosni Mubarak. Nu strømmer folk igen til den store plads i Kairo, Egyptens hovedstad.
Tusindvis af egyptere er ankommet til pladsen, hvor der fredag eftermiddag er planlagt massedemonstration imod det militærstyre, der har afløst Mubarak-regimet.
Demonstranterne forsøger at presse militæret til at overdrage styret til en civil regering så hurtigt som muligt.
Demonstrationen går officielt først i gang efter fredagsbønnen, men allerede fra morgenstunden begyndte folk at komme til Tahrir.
Det er en række forskellige grupper, der har indkaldt til demonstration, herunder Det Muslimske Broderskab og bevægelsens Friheds- og Retfærdighedsparti.
Liberale partier, venstreorienterede partier og også andre islamiske partier har så sagt, at de også vil være med.
Demonstranterne siger også, at de vil have mere indflydelse på den forfatning, som det kommende, nyvalgte parlament skal udarbejde.
Blandt andet ønsker de, at et dokument fra militærregimet, der foreslår, at militærets budget holdes ude af offentlig kontrol, skrottes.
Egypterne holder parlamentsvalg den 28. november.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker