Mandag blev den sidste internetforbindelse i Egypten lukket, hvilket sker efter flere dage med massive gadedemonstrationer mod landets præsident Hosni Mubarak. Men nu får egypterne mulighed for at kommunikere via Twitter igennem telefonbeskeder.
Google har sammen med datterselskabet SayNow og Twitter gjort det muligt at skrive beskeder på nettet ved at efterlade en besked på tre forskellige telefonnumre.
- Lige som mange andre mennesker har vi været limet til nyhederne, som udfolder sig i Egypten og tænkt på, hvad vi kan gøre for at hjælpe folk, skriver Google-chef Abdel-Karim Mardini og SayNow-medstifter Ujiwal Singh i en blog.
- I løbet af weekenden kom vi på idéen om en tale-til-tweetservice - muligheden for, at alle kan twitte gennem en telefonforbindelse, skriver de.
Beskeder, der efterlades på +16504194196, +390662207294 eller +97316199855 vil øjeblikkeligt blive oversat til tweets på Twitter under nøgleordet #egypt.
Nøgleordene er pejlemærker, der bruges til at finde kommentarer om bestemte emner eller begivenheder. Det er også muligt at ringe til de tre telefonnumre for at høre til beskeder.
- Vi håber at dette i et eller andet omfang kan hjælpe befolkningen i Egypten med at kommunikere i denne svære tid, skriver Mardini og Singh.
En af Googles ledende marketingschefer Wael Ghonim, der er bosat i Egypten, har været forsvundet siden fredag, men selskabet ønsker ikke at kommentere den specifikke sag.
Selskabet Noor Group lukkede mandag den sidste åbne internetforbindelse i Egypten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet