Egyptere raser mod Mubaraks efterretningschef

Det Muslimske Broderskab, derer udgør den største gruppe i det nye parlament, har organiseret demonstrationen, som er en islamistisk magtdemonstration over for Hosni Mubaraks gamle garde.

Både islamister og sekulære reformister anser eks-efterretningschefens kandidatur som en fare for demokratiets udvikling.

"Suleiman, tror du stadig, at det er de gamle dage?", synger demonstranterne på den store plads, hvor den folkelige opstand mod Mubaraks regime blev indledt sidste år.

Tilhængere af Det Muslimske Broderskab vinker både med bevægelsens grønne flag og Egyptens nationale flag.

- Folket kræver, at regimet falder, lyder det fra folkemængden, som også råber slagord mod militæret.

Bannere viser Suleiman og Mubarak stå side om side ved Davidsstjernen, som om de begge to var agenter for Israel.

Egypten indgik en fredsaftale med Israel i 1979, men Mubaraks politik, som i vid udstrækning blev gennemført af Suleiman, er blevet mere og mere kritiseret i den egyptiske befolkning i de senere år.

I et interview med den statslige avis al-Ahram forsikrer Suleiman, at han vil fortsætte sin valgkampagne.

Præsidentvalget i Egypten skal finde sted den 23. og 24. maj.

Den afsatte præsidents mangeårige spionchef blev registreret som kandidat kort før tidsfristen udløb søndag.

Det Muslimske Broderskabs parti, Friheds- og Retfærdighedspartiet, der fik næsten halvdelen af stemmerne ved det nylige parlamentsvalg, har opstillet to kandidater af frygt for, at den ene bliver diskvalificeret.

Blandt de mere end 20 kandidaterne er også Amr Moussa, som er tidligere chef for Den Arabiske Liga.

/ritzau/AFP

Tusindvis af egyptere er samlet på Kairos Tahrirplads for at protestere mod den tidligere efterretningschef Omar Suleiman, som er opstillet ved præsidentvalget.

Offentliggjort Sidst opdateret