Det internationale samfund og flere hundredetusinde demonstranter i Egypten har enstemmigt afvist præsident Hosni Mubaraks magtafgivelse, der overlader præsidentembedets magt til vicepræsidenten, som utilstrækkeligt.
Torsdag var der en forventning om, at Mubarak ville annoncere sin afgang som præsident, men det skete ikke.
Nærmere læsning af den egyptiske forfatning viser, at Mubaraks øjeblikkelige afgang ville betyde, at der skulle afholdes præsidentvalg inden for 60 dage og kravene til kandidaterne ville nærmest garantere, at en af regimets folk ville vinde.
- Det ville være en katastrofe, at afholde præsidentvalg under den nuværende forfatning, siger Hossam Bahgat, leder af Egyptisk Initiativ for Personrettigheder til nyhedsbureauet AFP.
Forfatningstilføjelser indført af Mubarak er indrettet således, "at han eller hans søn eller hans udvalgte kandidat kan vinde, og ingen anden troværdig kandidat kan, siger Bahgat.
Et frit og demokratisk præsidentvalg i Egypten kræver forfatningsændringer, som kun præsidenten eller en person, der er blevet tildelt præsidentembedets beføjelser, kan gennemføre.
- Præsidenten indikerer meget klart, at han overfører al sin præsidentielle autoritet til vicepræsidenten, forklarer Egyptens ambassadør i USA, Sameh Shoukry, til tv-stationen CNN.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker