Ahmed Adel blev frikendt for at have udført jomfrutesten på den kendte kvindelige demonstrant Samira Ibrahim, der havde anlagt sagen mod ham.
Den militære dommer siger i sin begrundelse, at vidner har givet "modstridende" oplysninger.
Ahmed Adel stod anklaget for blufærdighedskrænkelser og for ikke at have adlydt en militær ordre.
Dommeren siger, at han ikke har været under pres fra militæret, men at dommen afspejler fremførte beviser eller mangel på samme.
Dommen blev omgående kritiseret af menneskeretsgrupper og Samira Ibrahim.
- Dette er en spøg. Et teater. Det er en skandale, at sagen er henlagt til en militær domstol, siger Samira Ibrahim.
Ahmed Adel advokat siger, at beviserne mod den anklagede læge var svage, og at sagen er rejst, for at demonstranterne kan få omtale i medierne.
- Dommen viser, hvor politiseret militærets retssystem er. Der er mangels på uafhængighed, siger menneskeretsgruppen Human Rights Watch i en kommentar.
Begrundelsen for at han skulle have udført testen var, at kvinden ikke senere skulle kunne beskylde politi eller militær for at have voldtaget hende under hendes anholdelse.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker