Egyptisk militær melder leder af Islamisk Stat dræbt
Islamisk Stat-leder og 45 andre medlemmer af den militante gruppe meldes dræbt på den egyptiske Sinai-halvø.
Lederen af Islamisk Stat på Sinai-halvøen, Abu Duaa al-Ansari, er dræbt i en række luftangreb, oplyser Egyptens militær.
Angrebene, der ramte nær byen Arish, dræbte også omkring 45 andre medlemmer af Islamisk Stat, skriver militæret i en meddelelse på Facebook.
Desuden blev nogle af den militante gruppes våben og ammunitionsdepoter ødelagt.
Der var ikke umiddelbart nogen bekræftelse af oplysningen fra Sinai-provinsen, som Islamisk stats afdeling på Sinai-halvøen kalder sig.
Militæret melder ikke noget om, hvornår luftangrebene fandt sted.
Siden det egyptiske militær i 2013 gik ind og afsatte den demokratisk valgte præsident, Mohamed Mursi, har militante islamister optrappet angrebene mod hæren og politiet.
I den nordlige del af Sinai er der næsten daglige angreb.
Langt de fleste af de militante gruppers angreb har været rettet mod sikkerhedsstyrker, men de har også angrebet Egyptens kristne minoritet og turister.
De fleste af angrebene har den gruppe, der kalder sig Sinai-provinsen, taget skylden for. Gruppen betragtes som den egyptiske afdeling af Islamisk Stat.
Sinai-halvøen grænser op til den palæstinensiske Gazastribe og til Israel.
Arish, hvor luftangrebene fandt sted, er provinshovedstad i det nordlige Sinai, hvor de militante islamister er aktive.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned