Det egyptisk politi har anholdt to fremtrædende ledere og flere andre medlemmer af Det Muslimske Broderskab forud for de bebudede demonstrationer i forbindelse med fredagsbønnen, oplyser deres advokat.
- Politiet har anholdt dr. Essam El-Erian og dr. Mohamed Mursi, og der er også andre anholdte. Det er mange, men det er svært at finde ud af nøjagtigt, hvor mange, siger advokaten Abdel-Moniem Abdel-Maksoud til nyhedsbureauet Reuters.
- Grunden er selvfølgelig kendt: det er, hvad der forventes at ske i morgen, fortsætter han.
El-Erian er Det Muslimske Broderskabs hovetalsmand og Mursi er en fremtrædende leder i organisationen.
En sikkerhedskilde bekræfter, at myndighederne har givet ordre til, at der slås til mod Det Muslimske Broderskab i løbet af natten.
- Vi har fået ordre til at foretage en aktion mod broderskabet af sikkerhedsgrunde, siger kilden til Reuters.
Det Muslimske Broderskab står ikke bag de seneste dages demonstrationer i Egypten, der er arrangeret af unge, som er vrede over dårlige leveforhold og et diktatorisk styre, men mange medlemmer af broderskabet ventes at deltage i demonstrationer efter fredagsbønnen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde