Egyptisk politi meldes i skudkampe i Sinai
Foto: Stringer /Scanpix
Stringer /Scanpix
Egyptiske politifolk har i byen El-Arish i Sinaiørkenen været i skuddueller med væbnede mænd.
Det beretter egyptisk tv.
Skyderierne kommer, mens egyptiske sikkerhedsstyrker er i gang med deres kampagne for at tage brodden ud af islamiske oprørere.
Den statslige tv-station Nile-tv siger, at der har været sammenstød uden for en politistation i byen.
Nyhedsbureauet Reuters skriver, at der ikke foreligger yderligere oplysninger om de påståede skyderier.
Det er, skriver Reuters, ikke umiddelbart muligt at få flere informationer eller bekræftelse fra sikkerhedskilder, men en Reuters-journalist i byen siger, at der nu er roligt.
De påståede nye træfninger kommer dagen efter, at 20 militante oprørere blev dræbt i landsbyen Tumah.
Ifølge det statslige tv skete det, da soldater angreb militante i byen, og soldaterne blev støttet af helikoptere, der affyrede missiler.
En højtstående militærkilde bekræfter oplysningerne fra tv. Han siger, at helikopterne affyrede missiler, da de militante forsøgte at flygte.
Situationen i området er spidset til, efter at væbnede islamister i søndags dræbte 16 egyptiske grænsebetjente ved grænsen mellem Egypten og Gazastriben.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned