Weekendens store togulykke i Egyptens hovedstad, Kairo, der resulterede i 18 dræbte, skyldtes formentlig en stresset togfører.
Sayyid Ali Tehewi efterlod tilsyneladende sit tog på halvvejen mod destinationen Fayoum, fordi en vandbøffel blokerede for togets videre færd. Togføreren skyndte sig at hoppe på et lyntog hjem uden at advare sine kolleger om faren på skinnerne.
Kort efter omkom han, da lyntoget, som han var passager i, for fuld fart brasede ind i det tog, han netop havde efterladt.
Redningsarbejdet på ulykkesstedet nær de verdensberømte pyramider i Giza fortsatte langt ud på natten lørdag. På det tidspunkt skønnede myndighederne, at 25 mennesker havde mistet livet. Det tal blev dog reduceret til 18 i løbet af søndagen.
Sammenstødet fandt sted på den store jernbanerute, der går sydpå fra Kairo, og ruten er populær blandt turister. Ingen udlændinge menes dog at have været involveret i ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned