Egyptiske demonstranter angriber politistation
Fire egyptiske politibetjente er ifølge statslige medier blevet skudt og dræbt på en politistation af tilhængere af den afsatte præsident Mohamed Mursi i Kairo.
Angrebet skete mod en politistation i en forstad i den vestlige del af millionbyen.
Flere lignende angreb mod politistationer og regeringsbygninger er sket andre steder onsdag, efter sikkerhedsstyrker har ryddet to store lejre af demonstranter i Kairo.
Onsdag morgen i Kairo gik politiet iført gasmasker ind i området omkring moskeen Rabaa al-Adawiya, hvor pro-Mursi-folk har boet i over en måned.
Politiet skød med tåregas, og det kom til voldelige sammenstød med mange døde til følge. Blandt de omkomne er både børn og voksne.
De egyptiske myndigheder har erklæret landet i undtagelsestilstand og indført udgangsforbud i 12 provinser.
/ritzau/
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker