Egyptiske demonstranter sætter ild til politistation
Demonstranter i Egypten har sat ild til en politistation i havnebyen Port Said, oplyser den egyptiske indenrigsminister.
De voldsomme demonstrationer finder sted, mens USA's udenrigsminister, John Kerry, er på et todages besøg i landet.
Omkring 500 vrede demonstranter kastede lørdag sten og brandbomber mod politistationen i Port Said, der oplever generalstrejke på tredje uge.
Da bygningen brød i brand, forhindrede demonstranterne desuden brandbilerne i at nå frem for at slukke ilden, siger ministeren.
Egypten oplever jævnligt sammenstød mellem tilhængere af den islamistiske præsident Mohamed Mursi og oppositionen.
Under sit besøg i landet skal John Kerry både mødes med Mursi og andre politiske grupper samt erhvervsledere og aktivister.
To fremtrædende oppositionsledere, Mohamed ElBaradei og Hamdeen Sabahi, nægter imidlertid at mødes med udenrigsministeren.
Det sker efter, at Det Hvide Hus i Washington har opfordret dem til at droppe deres boykot af næste måneds parlamentsvalg i Egypten.
En talsmand for det amerikanske udenrigsministerium understreger, at Kerry ikke vil "fortælle dem, hvad de skal gøre" - men derimod blot understrege, at "den eneste måde, man kan få indflydelse på, er ved at deltage i valget".
De to oppositionsledere har valgt at trække sig fra valget, fordi de ikke mener, at det kan blive gennemført på fri og retfærdig vis.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker